CDON.COM rabattkode

Fra nyhetsbrevet til CDON.COM:
Akkurat nå får du 100 kr i rabatt når du handler for mer enn 600 kr *

Sjekk ut vårt store sortiment med alt fra sykler og stekebord til skjönnhet og sportsko. Bruk koden nedenfor i kassen for å utnytte tilbudet.

Kode: JULY30

* Rabattkoden gjelder t.o.m 27.07.2017, kan kun benyttes ved ett kjøpstilfelle og kan ikke kombineres med andre rabattkoder eller tilbud. Rabattkoden må registreres i forbindelse med kjøpet, og kan ikke registreres i etterkant. Gjelder ikke hjemmeelektronikk, mobiler, konsoller, digitale produkter, sportsklokker, treningsmaskiner, legemidler, tobakk eller forhåndsbestillinger.

Fra Kristiania-Bohêmen - Fortale del 3

Ja, saa skriger publikum op — og lejesvendene, de strænge dusinkritici gaar i spidsen —: hvorfor fremstiller han ikke heller det skjønne i livet end det stygge! Dette ækle stof, og denne utilhyllede fremstilling af det i hele sin ækkelhed — vi ved ikke hvad der er modbydeligst.

— Nej, digtningen skal være skønliteratur, ikke stygliteratur. Dog, der blir ikke skrevet saa mange af den slags bøger; der er nemlig andre opgaver, som ligger den deterministiske forfatter nærmere. Sagen er den: Der gives en hel del individer, som er slig anlagte, at den moralske følelse, trods alle samfundets moralske foranstaltninger, alligevel ikke formaar at voxe sig saa stærk hos dem, at den bringer dem til at handle moralsk. Disse individer faar da sin straf — en straf, som dikteres dem af den moralske offentlige mening —: de blir stødt ud af det egentlig sociale liv. Og i tusinder og atter tusinder af tilfælde blir denne udstødelse af det sociale liv begyndelsen til en række ulykker, der ender i fortvivlelse og undergang.

— Lad os tænke paa, hvordan det i de fleste tilfælde gaar unge forbrydere, imod hvem samfundet, ogsaa efterat de har udstaaet sin lovlige straf, fremdeles blir ved at udøve et moralsk ansvar. Og — for at ta et enkelt literært exempel —: lad os tænke paa Alexander Kiellands „Else", som for sin moralske forseelses skyld blir stødt ud paa gaden af sin — gudbevars kjærlige, men moralsk forblindede plejemor, og derved gaar tilgrunde.

Og lad os tænke paa de utallige andre unge piger, hvem det gaar ligedan. Lad os tænke paa, hvad det vil sige det: at leve udstødt af det sociale liv og bli behandlet som samfundets bærme og udskud; lad os tænke paa, hvad det vil sige, og vi vil forstaa, hvorledes selve livet og dermed ogsaa den personlige frihed da faar saa lidet at betyde, at risikoen for at miste liv og frihed ikke længer formaar at alholde individet fra forbrydelsen, atholde det fra aaben kamp mod samfundet som samfund — denne kamp, der saa godt som bestandig ender med individets undergang som menneske.

Fra Kristiania-Bohêmen - Fortale del 2

— Den praxis det moderne samfund befølger, svarer ikke ganske til denne derterminismens opfatning. Det moderne samfund bekjender sig som man ved til en bestemt herskende moral, i den opdrages den opvoxende slægt og for overtrædelse af den sætter samfundet forskjellige straffe i den hensigt at bevidstheden om straffen, der følger paa den umoralske handling, skal træde støttende til, hvor den moralske følelse skulde vise sig utilstrækkelig, til trods for den moralske opdragelse. Saadan er det moderne samfunds praxis, og ved denne praxis opretholdes den dag idag den gamle morals herredømme.

Og hvad er det, som derved sker? Hvad vil det sige, at moralen ved hjælp af den moralske opdragelse og det moralske ansvar sejrer hos den store masse af individer? Intet andet, end at alle de individuelle anlæg og tilbøjeligheder, der staar i strid med den gjængse moral, trænges tilbage; at m. a. o. individualiteterne nivelleres, hindres i at komme til fri udfoldelse.

— Ved denne individualiteternes nivellering fattiggjøres det personlige individuelle liv, og følgen er, at samfundslivet, det sociale liv, istedetfor at være et frugtbart samliv mellem rigt udviklede individer, hvis forskjelligartede og ejendommelig udformede naturer bryder sig imod hinanden i et rigt vexlende farvespil, svinder ind til en ensartet sammenlevens farveløse graat i graat.

— Fattiggjørelsen af den enkeltes liv hævner sig mangefold paa det sociale livs gehalt. Deterministen ser paa denne fattiggjørelse af livet — og beklager den. Baade for sin egen og for alle de andres skyld. Og er han forfatter, saa kunde det nok hænde, han fik lyst til at ta et rigtig forkrøblet exemplar af arten og lægge det frem for offentligheden; pege paa de spirer, som oprindelig fandtes, vise, hvordan de lidt efter lidt dræbtes under den moralske udvikling, og saa stille det frem i hele sin nøgne fattigdom, det ynkværdig forkrøblede liv, hvori denne kastreringsudvikling endte. Men hvis han gjør det?

Fra Kristiania-Bohêmen - Fortale del 1

Fra Kristiania-Bohêmen er en roman skrevet av Hans Jæger (1854-1910). Romanen kom ut i 1885, men ble øyeblikkelig beslaglagt. Jæger selv ble i 1886 idømt en større pengebot og 60 dagers fengsel. Han mistet også stillingen som stortingsstenograf.

Romanen begynner som så:

Fortale.

Jeg ved, at denne bog er et monstrum af en bog — literært som socialt. Men desværre, den maatte bli det i begge henseender.

Literært, fordi jeg, uden oprindeligt literært talent, i trediveaars alderen saa mig nødsaget til selv at overta løsningen af en opgave, som jeg i en aarrække havde gaat og ventet paa skulde bli løst af en anden — den opgave nemlig at indlede en moderne norsk romanliteratur.

Socialt, fordi denne opgave ikke kunde løses uden ad naturalistisk vej, og fordi ethvert virkelig naturalistisk værk baade ved sin form og ved sit indhold nødvendigvis maa støde voldsomt an imod, hvad der nu for tiden ansees for god social tone.

Jeg skal forklare hvorfor: Naturalismen er — kort defineret — deterministisk digtning. Og determinismen gaar ud fra, at menneskene under de faktisk forhaandenværende omstændigheder umulig kan handle anderledes, end de virkelig handler. Den gaar med andre ord ud fra, at hvis et menneske drages til ansvar for sine handlinger, saa drages han til ansvar for noget, hvori han ingensomhelst „skyld" har, hvori han altsaa er ganske og aldeles „uskyldig". Men at drage et menneske til ansvar for det hvori han er ganske og aldeles „uskyldig", det kan man ikke gjøre med nogen moralsk ret. Determinismen gaar altsaa ud fra, at man aldrig med nogen moralsk ret kan drage et menneske til ansvar for hans handlinger.

Star Wars intro